Ejerforhold ved generationsskifte: hvilke juridiske og skattemæssige valg findes?

Overblik: Ejerforhold, jura og skat ved generationsskifte

Et generationsskifte er en planlagt overdragelse af ejerskab, ledelse eller begge dele fra én generation til den næste. Det forbindes ofte med familievirksomheder, men kan også ske til medarbejdere, ledelse, en fond eller en ekstern køber, hvis det bedst opfylder ejerens og virksomhedens langsigtede mål (BetterBoard).

Et ejerskifte er enhver ændring af ejerskabet. Generationsskiftet kendetegnes ved, at familie-, arve- og relationsspørgsmål lægges oveni transaktionen. I praksis kan det ende som et helt eller delvist salg til personer uden for familien.

Skat, værdiansættelse og aftaler er centrale, men kan ifølge BetterBoard ikke alene løse spørgsmål om motivation, tillid og rollefordeling. Planlægningen bør derfor starte med mål og principper, før transaktionsmodellen vælges.

SAGRO kalder generationsskiftet en kompleks opgave, hvor god planlægning og forberedelse er afgørende for et vellykket ejerskifte af bedriften.

Tidsrammen er vid: SAGRO oplyser, at et generationsskifte af et landbrug i nogle tilfælde kan tage op til 10 år, før bedriften er fuldt overdraget til den nye ejer.

Det er en fordel at komme tidligt i gang med generationsskifteovervejelserne, fordi et generationsskifte tager tid.

Valgene har navne: skattemæssig succession eller almindelig overdragelse, værdiansættelse, nedsat gaveafgift og valg af ejerform. Hertil kommer dokumenterne testamente, skøde, overdragelseskontrakt og ejeraftale samt de juridiske forhold om landbrugsloven.

De skattemæssige valg omfatter gave, arv, salg eller en kombination, succession, nedsat bo- og gaveafgift, anvendelse af gældsbreve, omstrukturering og metoder til værdiansættelse. Gaveafgiftssatsen er 10 pct., når betingelserne for nedsat gaveafgift er opfyldt, og ellers 15 pct.

Ved hel eller delvis gaveoverdragelse skal den vederlagsfrie del opgøres og anmeldes til Skattestyrelsen, hvis den overstiger det afgiftsfrie bundbeløb. Erhvervsvirksomhed kan ved opfyldte betingelser overdrages med nedsat gaveafgift på 10 pct.

Kritiske faktorer ved generationsskifte i dansk landbrug

Start med mål og valg af modtager

Valget af modtager styrer både jura og skat. Modtagerne kan være den næste generation i familien, medarbejdere, ledelsen, en fond eller en ekstern køber (BetterBoard).

Et generationsskifte kan derfor ende som et helt eller delvist salg uden for familien. Det er ejerens og virksomhedens langsigtede mål – ikke traditionen – der bør afgøre vejen.

De to hovedspor stiller forskellige krav. Et eksternt salg kræver typisk selvstændigt fokus på køberproces, pris, fortrolighed og forhandling.

En familieoverdragelse er ikke automatisk enklere, fordi parterne kender hinanden. Due diligence kan være relevant i begge situationer, men bør tilpasses relationen og transaktionens risici (BetterBoard).

For landbrug og andre driftsvirksomheder hænger målene sammen med valg af ejerform og succession. SAGRO angiver som led i rådgivningen at afdække, hvilken ejerform og succession der passer bedst, og at opstille mulighederne med forskellige ejerstrukturer. Ejeren bliver dermed bevidst om fordele og ulemper, før beslutningen træffes.

Ved en familieoverdragelse er skattemæssig succession og nedsat gaveafgift de navngivne skattespor. Ved succession indtræder erhververen i den skattemæssige stilling, som ejeren har.

Fordele og ulemper ved familieoverdragelse vs. ekstern salg

Ejerformer og ejerstrukturer

Forskellen går mellem personlig virksomhed og selskab. I en personlig virksomhed hæfter ejeren personligt for virksomhedens forpligtelser. Et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvor hæftelsen som udgangspunkt er begrænset til den indskudte kapital. Det påvirker ejerens risiko, beskatningen af overskud og hvem der formelt kan træffe beslutninger.

En særlig ejerform er holdingselskabet. Det består typisk af dig som ejer af holdingselskabet og holdingselskabet som ejer af driftsselskabet. Erhvervsstyrelsen registrerer flere end 100.000 holdingselskaber i Danmark.

Et direkte salg som privatperson beskattes med op til 42 pct. i aktieindkomstskat. Sælges driftsselskabet via et holdingselskab, kan salget ske skattefrit, hvis holdingselskabet har ejet mindst 10 pct. af aktierne eller anparterne i mindst et helt år.

Skattefrit udbytte fra driftsselskab til holdingselskab kræver samme ejerandel og periode. Først når pengene udbetales til dig personligt som udbytte, udløses aktieindkomstskat på 27 eller 42 pct.

SAGRO rådgiver om de økonomiske og skattemæssige forhold ved valg af ejerform og opstiller de forskellige ejerstrukturer med fordele og ulemper. Baggrunden er bl.a., at den gennemsnitlige landmand er over 60 år, og at bedrifterne er blevet større med flere ansatte. Større balancer skal handles, og det stiller større krav til, hvad virksomhedsejeren skal have styr på.

Ved siden af de klassiske ejerformer findes alternative ejer- og handelsformer.

De flytter en del af kapitalbindingen eller risikoen væk fra den nye ejer, men skaber til gengæld aftalemæssige afhængigheder, der skal reguleres.

Ejerformen fastlægger rammen for den senere ejeraftale: stemmeret, fordeling af overskud og hvordan en ejer kan komme ud igen. SAGRO yder assistance til de juridiske forhold om ejerstruktur, testamente og landbrugsloven. Strukturvalget kan derfor ikke ses isoleret fra de dokumenter, der senere skal styre ejerskabet.

For landbrug er landbrugsloven et selvstændigt retsområde ved siden af selskabsretten. Loven nævnes sammen med ejerstruktur og testamente, når de juridiske forhold omkring skiftet skal på plads.

Juridiske dokumenter: testamente, skøde, ejeraftale og kontrakter

Testamentet sikrer, at bolig og andre værdier overdrages til de rette personer. Uden et testamente fordeles arven efter standardreglerne, hvilket ikke nødvendigvis stemmer med ejerens ønsker (Brikk).

For en virksomhedsejer betyder det, at ejerandele og fast ejendom kan ende hos andre end den tiltænkte efterfølger, hvis fordelingen ikke er beskrevet.

Skødet fastlægger ejerskabet af en fast ejendom. Brikk anbefaler at tage initiativ til både skøde og testamente tidligt og peger på, at manglende dokumentation eller uklare aftaler kan føre til retssager mellem familiemedlemmer – tidskrævende og følelsesmæssigt belastende.

Ved selve overdragelsen af virksomheden kommer overdragelseskontrakten og ejeraftalen til. SAGRO angiver at yde assistance til juridiske forhold om ejerstruktur, testamente og landbrugsloven samt at udfærdige skøde og kontrakter.

Dokumenterne bør afspejle den valgte ejerform og skattemodel, så vilkår om købesum, betaling og efterfølgende ejerindflydelse ikke strider mod hinanden.

Fire dokumenter går igen: testamente, skøde, overdragelseskontrakt og ejeraftale. Testamentet fastlægger fordelingen efter dødsfald, skødet ejerskabet af den faste ejendom, kontrakten selve overdragelsen og ejeraftalen forholdet mellem ejerne efterfølgende.

Ved dødsfald er skifteretten den myndighed, der administrerer afdødes bo. Den opgør aktiver og gæld og sikrer, at formalia følges, så fordelingen sker efter testamentets anvisninger.

Skattemæssige valg: succession, værdiansættelse og gaveafgift

Det centrale skattemæssige valg er, om overdragelsen skal ske med skattemæssig succession. Ved succession indtræder erhververen i den skattemæssige stilling, som ejeren har (Dreist Storgaard Advokat).

Alternativet er en almindelig overdragelse, hvor overdragelsessummen opgøres, og avancen beskattes hos overdrageren. Dermed vælges mellem skat nu og skat senere: succession udskyder beskatningen, men modtageren overtager også de latente skatteforpligtelser og en tilsvarende lavere indgangsværdi, der får betydning ved et senere salg.

Overdragelsen kan ske som gave, arv, salg eller en kombination. Valget mellem modellerne har stor betydning for skatter og afgifter i forbindelse med generationsskiftet.

Ved generationsskifte i levende live kan virksomheden overdrages som hel eller delvis gave eller ved fuld betaling uden gaveelement.

Gaveafgiftssatsen er 10 pct., når betingelserne for nedsat gaveafgift er opfyldt. Ellers er gaveafgiftssatsen 15 pct.

Ved hel eller delvis gaveoverdragelse skal den vederlagsfrie del opgøres og anmeldes til Skattestyrelsen, hvis den overstiger det afgiftsfrie bundbeløb. Gaveafgiften afhænger af aktivets type og værdi.

Området omfatter nedsat bo- og gaveafgift, anvendelse af gældsbreve, succession, omstrukturering og metoder til værdiansættelse.

Værdiansættelsen er bindeleddet mellem selskabs- og skatteret. Er overdragelsessummen for lav, kan det få betydning for, om der er tale om en gave med afgiftsmæssige konsekvenser. Er den for høj, belastes den nye ejer med større finansiering og et dårligere grundlag for senere afskrivninger og avanceberegning.

Succession og ejerform bør derfor vurderes samlet – SAGRO angiver netop at rådgive om de økonomiske og skattemæssige forhold ved valg af ejerformen og om, hvilken ejerform og succession der passer bedst.

Ved siden af succession findes overdragelse i forbindelse med omstrukturering som et selvstændigt spor. Det kommer ved siden af valget mellem succession og almindelig overdragelse.

Fast ejendom og bolig i generationsskiftet

Fast ejendom kræver sin egen planlægning, fordi ejendommen typisk både er driftsmiddel, sikkerhed for gæld og mulig bolig for den afgående generation. Brikk fremhæver, at arveplanlægning kan reducere konflikter mellem arvinger og optimere skatteforholdene omkring ejendomsoverdragelsen. Et klart testamente reducerer risikoen for konflikter og forhindrer retssager.

Ved dødsfald overtager skifteretten administrationen af boet. Skifteretten sørger for korrekt opgørelse af boet og sikrer, at alle formalia følges; ved skiftet gennemgås boets aktiver og gæld, så alt kan registreres og fordeles efter testamentets anvisninger (Brikk).

Uden korrekt planlægning kan arvingerne stå over for uventede problemer. Findes der ikke et testamente, risikerer boligen at blive fordelt på en anden måde end ønsket, hvilket kan føre til splid og i værste fald tvangsauktion, hvis gæld skal dækkes.

For driftsvirksomheder kan ejendommen håndteres i flere tempi.

Sådanne valg skal afspejles i de dokumenter, der regulerer ejerskab og brug, fx skøde, lejeaftale og ejeraftale.

Ved ejerskifte af fast ejendom gælder bl.a. bekendtgørelse nr. 1449 af 17.06.2021 om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW. Tinglysningslovens § 42 b er en præceptiv regel om pantebreve i fast ejendom.

Finansiering og økonomi ved ejerskiftet

Egenkapital er ofte den snævreste flaskehals. SAGRO oplyser, at långivere, banker og realkreditter stiller større krav til den egenfinansiering, man skal stille med – typisk mindst 20 procent.

Det udfordrer særligt den unge, der skal etablere sig. Kravet er med til at bestemme, hvor stor en del af overdragelsen der kan gennemføres på én gang, og om der må arbejdes med delvise eller udskudte overdragelser.

BetterBoard peger på et andet kriterium: finansieringen må ikke svække driften. En overdragelsesmodel, hvor købesummen finansieres af virksomhedens egen likviditet eller af store lån med korte løbetider, kan gøre virksomheden sårbar og svække dens mulighed for at investere og udvikle sig efter skiftet.

Alternative overdragelsesmodeller kan også være finansieringsværktøjer, fordi en del af kapitalbehovet flyttes væk fra den nye ejer.

Hvis en tidligere ejer fortsat har en andel, skal det samtidig aftales, hvordan dennes indflydelse udfases, og hvordan den resterende købesum betales.

Typiske finansieringselementer i selve aftalen er kontant udbetaling, bank- og realkreditlån samt sælgerpantebrev eller henstand med en del af købesummen. Fordelingen påvirker, hvordan skattemodellen (succession eller almindelig overdragelse) kan bruges, og hvor stor en gæld den nye ejer står tilbage med.

Betaling kan ske kontant, men ofte finansieres overdragelsen ved, at skatten overtages (succession), og at gavemodtager udsteder et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev til gavegiver.

Et gældsbrev på anfordringsvilkår, som bruges ved generationsskifte i gavemiljø, anerkendes normalt til kurs 100, selvom det er rente- og afdragsfrit og ikke afspejler markedsvilkår.

Ved brug af gældsbrev sker betaling af købesummen i princippet senere – typisk først ved dødsfald, hvor gælden modregnes i arven eller ved eftergivelse af gælden udover det afgiftsfrie bundbeløb.

Andre mere komplekse finansieringsmodeller er A-/B-modeller og gældsbrev mellem koncerninterne selskaber. De er omtalt i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8.1.

Familie, ledelse og governance efter overdragelsen

Et generationsskifte handler ikke kun om at overføre aktier eller ejendom. BetterBoard fremhæver, at virksomheden skal kunne fungere uden uhensigtsmæssig afhængighed af den afgående ejer, at den næste generation skal være kompetent og motiveret, og at den nye ejer- og ledelsesstruktur skal kunne træffe beslutninger.

Familien skal samtidig håndtere rimelighed, roller og forventninger uden at gøre virksomheden handlingslammet.

SAGRO peger på, at der kan opstå udfordringer i samarbejdet mellem de to generationer, og at det bør adresseres i rådgivningen. Jo større bedriften er blevet, og jo flere ansatte den har, desto større krav stiller det til ledelsesstrukturen efter overdragelsen.

Ejeraftalen binder beslutningsprocesserne sammen: stemmeret og stemmefordeling, hvordan overskud trækkes ud, hvordan en ejer kan sælge sin andel, og hvad der sker ved dødsfald, sygdom eller uenighed.

En bestyrelse kan supplere ejeraftalen ved at skabe et forum, hvor beslutninger træffes efter fælles retningslinjer, i stedet for at hver uenighed skal tilbage til familieforholdet.

Tidslinje, due diligence og beslutningsrækkefølge

Planlægningen begynder med tiden. SAGRO peger på, at jo hurtigere man kommer i gang med generationsskiftet, jo større er sandsynligheden for at nå at tage de rette beslutninger om økonomi, skat, ejerform, kontrakter, juridiske forhold og pension.

Den tidshorisont, som er nævnt i overblikket, understreger, at arbejdet bør opdeles i milepæle. Ifølge BetterBoard skal hver milepæl have en ansvarlig, en beslutningstager, angivne afhængigheder og et alternativ, hvis forudsætningen ikke opfyldes.

Due diligence kan være relevant både ved familieoverdragelser og ved eksternt salg, men bør tilpasses relationen mellem parterne og transaktionens risici.

En praktisk beslutningsrækkefølge begynder med mål og principper for, hvad der skal ske med virksomheden, og hvem der kan overtage den. Derefter vælges ejerform og ejerstruktur. Herefter følger det skattemæssige valg mellem succession og almindelig overdragelse, herunder værdiansættelse og eventuel gaveafgift.

Dernæst udarbejdes testamente, skøde, overdragelseskontrakt og ejeraftale. Så kommer finansieringen, herunder hvor meget egenkapital der kræves, og om alternative handelsformer kan aflaste. Til sidst governance – roller, bestyrelse og beslutningsprocesser efter overdragelsen.

Rækkefølgen er ikke tilfældig: valget af transaktionsmodel forudsætter, at målene er fastlagt, og de juridiske dokumenter skal afspejle både ejerform, skattemodel og finansiering.

For driftsvirksomheder fører rækkefølgen gennem landbrugsloven. Derefter følger det skattemæssige valg mellem succession og almindelig overdragelse samt spørgsmålet om værdiansættelse og nedsat gaveafgift.

Tidslinje for generationsskifte i en landbrugsvirksomhed

Checkliste til planlægning af generationsskifte