Benchmarking med offentlig statistik: sammenlign nøgletal for danske virksomheder

Hvad er benchmarking med offentlig statistik?

Benchmarking med offentlig statistik betyder, at dine egne nøgletal måles op mod offentligt indsamlede og offentliggjorte data. Det giver et uafhængigt og ensartet sammenligningsgrundlag.

Danmarks Statistik er den centrale offentlige myndighed for dansk statistik. Den indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund, så dens data er nærliggende i en benchmark.

VKST peger på, at en benchmark kan vise, om du er blandt de bedste bedrifter i Danmark, eller om der er plads til forbedringer. Tilgangen kan overføres til alle brancher: Benchmark er et redskab til at se, hvor du står i forhold til andre sammenlignelige virksomheder.

Danmarks Statistik stiller tallene til rådighed i Statistikbanken, myndighedens online database, hvor officielle statistikker om det danske samfund frit kan tilgås. Der kan oprettes en brugerprofil, så udtræk og filer gemmes til senere brug.

Find de relevante offentlige statistikker

Flere statistikker hos Danmarks Statistik kan indgå i en benchmark. Under emnet 'Virksomheders økonomi og regnskaber' har Danmarks Statistik samlet populær statistik, og du kan lave dine egne tabeludtræk.

Tabeludtrækkene laves i Statistikbanken. Der søges med feltet 'SØG' i toppen, hvor et * før eller efter søgeordet udvider søgningen, og citationstegn finder specifikke termer. Resultater udelades ved at sætte - foran ordet.

Under 'Vis alle Statistikbankens tabeller' ligger den samlede tabeloversigt, og der kan søges i alt indhold fra Danmarks Statistik. Spørgsmål om tallene rettes til Informationsservice.

Udtræk downloades i Excel, PXwin, CSV, Dbase eller SAS til videre analyse. Statistikbanken rummer både aktuelle og historiske data, så udviklingen kan følges over tid.

Statistikken 'Firmaer og koncerner' dækker blandt andet Firmaernes køb og salg. Formålet er at belyse konjunkturudviklingen i dansk erhvervsliv ud fra firmaers salg.

Statistikkerne kan bruges til at finde branchenormer, følge udviklingen over tid og vurdere, hvor din virksomheds tal placerer sig. De kan også kombineres med egne regnskabstal.

Forstå datagrundlaget bag offentlig statistik

Danmarks Statistik gennemfører løbende dataindsamling fra private virksomheder til en lang række statistikker. Tallene bygger derfor på virksomhedernes indberetninger og ikke alene på tilfældige stikprøver.

Dataindsamlingen fra private virksomheder er lovpligtig, og den dækker ca. 65 forskellige statistikker, som Danmarks Statistik skal udarbejde. Indberetningen understøttes af en supportformular, hvis der opstår tvivl om oplysningerne.

Data indsamles efter fælles definitioner, hvilket gør dem sammenlignelige på tværs af virksomheder. Ulempen er, at offentlig statistik ofte er aggregeret, så detaljeringsgraden kan være begrænset, og der kan gå tid fra indberetning til offentliggørelse.

Repræsentativiteten afhænger af, hvor mange virksomheder der indberetter, og om små og mellemstore virksomheder er dækket. VKST fremhæver, at de kan trække på data fra landbrug i hele landet og dermed få et stort repræsentativt datagrundlag. Samtidig kan de bruge lokale data for et helt lokalt sammenligningsgrundlag.

Fordele og ulemper ved offentlig statistik i benchmarking

Vælg sammenligningsgrundlag og nøgletal

Et retvisende benchmark kræver et omhyggeligt valgt sammenligningsgrundlag. VKST sammenligner landbrugsvirksomheder med andre virksomheder, der har samme produktionsgrundlag eller samme størrelse. Overfør det til din branche: Sammenlign med virksomheder i samme branche, af samme størrelse og med en lignende forretningsmodel.

Skal benchmarken bygges på regnskabstal, kan regnskabet hos VKST sammenlignes med tusindvis af regnskaber i hele landet. Det viser, hvor mange observationer et solidt sammenligningsgrundlag kan rumme.

Branche: Brug branchekoder, så du ikke sammenligner med virksomheder, der reelt laver noget andet. Størrelse: Omsætning, antal ansatte og balancesum er typiske størrelsesmål. Produktionsgrundlag: I en produktionsvirksomhed kan det være teknologi, maskinpark eller produktionsmetode; i en servicevirksomhed kan det være kundesegment og leveringsmodel.

Geografi: Et landsdækkende datagrundlag giver flere observationer og større robusthed. Et lokalt datagrundlag kan være mere relevant, hvis markedsforholdene varierer meget fra landsdel til landsdel. VKST bruger både landsdækkende og lokale data alt efter behovet.

Nøgletal og fraktiler: Vælg nøgletal, der afspejler det, du vil forbedre – for eksempel rentabilitet, likviditet, omkostningsniveau eller produktivitet. Brug fraktilanalyser, så du ser fordelingen og ikke kun gennemsnittet. VKST peger på, at benchmark kan give høj viden om produktionen med både nøgletal og fraktilanalyser.

Driftsgrene: Har din virksomhed flere forretningsområder, kan du benchmarke hver driftsgren for sig. VKST laver både benchmark af virksomheden som helhed og af de enkelte driftsgrene.

Vigtige nøgletal til benchmarking i dansk erhvervsliv

Metode: fra nøgletal til sammenligning

Generisk benchmarking handler om, at virksomheder på tværs af brancher gennem beregning af nøgletal forsøger at sammenligne de processer, de vil forbedre. Metoden kan bruges uanset branche.

Trin 3 kan gøres konkret: Data hentes i Statistikbanken eller på emnesiderne for virksomheders økonomi og regnskaber. Udtrækket downloades i Excel, CSV eller et af de øvrige formater og bruges som beregningsgrundlag for de valgte nøgletal.

En landmand med mange års benchmark-erfaring udtaler til VKST: 'Det er helt klart værd at få lavet en benchmark og bruge den. Det er ikke bare et popsmart værktøj. Jeg bruger tid på tallene, analyserer på det – det er en virksomhed, og der skal tjenes penge.'

Benchmark skaber altså først værdi, når du arbejder med tallene.

Metode til benchmarking med offentlig statistik

Brug resultaterne til forbedringer

En benchmark peger både på styrker og svagheder. VKST formulerer det sådan, at benchmark er et økonomiredskab, der stiller skarpt på de områder, hvor du gør det godt, og på de områder, hvor der er noget at hente.

Ved at analysere stærke og svage sider får du et overblik over de fokusområder, som kan forbedre bundlinjen. Det kan for eksempel være omkostningsposter, produktivitet, prissætning eller kapitalbinding.

Brug resultaterne til at prioritere de indsatser, der har størst økonomisk potentiale. Sæt konkrete mål, og følg op med nye målinger. VKST fremhæver, at man kan finde potentialer og forbedringspunkter i økonomien ved at se, hvordan virksomheden klarer sig i forhold til andre sammenlignelige virksomheder det pågældende år.

Tænk værd om sammenlignelighed

Sammenlignelighed er afgørende. Er virksomhederne for forskellige fra din egen, kan konklusionerne blive misvisende. VKST understreger, at de sammenligner med virksomheder med samme produktionsgrundlag eller samme størrelse.

Vær opmærksom på forskelle i regnskabspraksis, selskabsform og ejerforhold. Det kan gøre nøgletal svære at sammenligne direkte.

Brug fraktiler i stedet for kun gennemsnit. Gennemsnit kan skjule store forskelle, og enkelte ekstreme værdier kan trække billedet skævt.

Skeln mellem lokale og landsdækkende data. Lokale data kan være mere relevante, men har ofte færre observationer og dermed større usikkerhed. Landsdata er mere robuste, men kan indeholde virksomheder, der ikke ligner din.

Tjek altid, hvilken periode tallene dækker, og hvor opdaterede de er.

Sammenligning af nøgletal: Gennemsnit vs. fraktiler i benchmarking

Forskellige datagrundlag i benchmarking: Landsdækkende vs. lokale data