Produktivitetsmåling i danske virksomheder: metoder og offentlige datakilder

Produktivitet som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime

Danmarks Statistik definerer produktivitet som et mål for, hvor effektivt arbejdskraften skaber varer og tjenester. Det opgøres som bruttoværditilvækst (BVT) i kædede værdier divideret med arbejdstimer.

To metoder er centrale, når produktiviteten skal måles i en dansk virksomhed. Den ene er bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, den anden er vækstregnskabet, som fordeler væksten på arbejdskraft, kapital og et uforklaret restled. Begge bygger på de samme tre størrelser: output i faste priser, arbejdstimer og kapitalapparat.

Kædede værdier betyder faste priser, så prisændringer ikke i sig selv ændrer produktiviteten. Nævneren er arbejdstimer, ikke antal ansatte: Flere timer fra de samme medarbejdere kan øge produktionen uden at være et produktivitetsløft.

I en virksomhedsopgørelse kan BVT tilnærmes som omsætning minus vareforbrug og visse tjenesteydelser købt hos underleverandører. Det afhænger af, om man opgør på linje med nationalregnskabet eller kun følger sin egen kerneforretning.

Arbejdstimerne tages fra lønsystem, tidsregistrering eller projektregnskab. Når tæller og nævner opgøres ens over tid, kan man sammenligne perioder og se, om væksten kommer fra mere input eller bedre udnyttelse.

Måling af produktivitet pr. arbejdstime kræver beslutninger om, hvilke indtægter og omkostninger der indgår i BVT, hvordan timeforbrug registreres, og om der korrigeres for prisudvikling. Uden dem er tallet ikke et produktivitetsmål, men et omsætningstal pr. medarbejder.

Vækstregnskab som metode til at måle udviklingen

Danmarks Statistiks temapublikation Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000 opstiller vækstregnskabet som metode til at måle produktivitetsudviklingen. Metoden opgør systematisk over tid, hvor meget af væksten i produktionen der kan forklares af mere arbejdskraft og mere kapital, og hvor stor en del der ikke kan forklares af øget input – ofte kaldet totalfaktorproduktivitet.

For en virksomhed betyder det at følge mindst tre størrelser over flere år: output i faste priser, arbejdstimer og kapitalapparat i form af maskiner, bygninger, IT og eventuelt immaterielle aktiver. Ser man kun på omsætning pr. ansat, kan man ikke se, om fremgangen skyldes mere udstyr eller bedre tilrettelagt arbejde.

Vækstregnskabet er nyttigt som beslutningsgrundlag, fordi det peger på, hvor der skal sættes ind. Er produktiviteten drevet af mere kapital pr. time, ligger nøglen i investeringer og kapitaludnyttelse. Er den drevet af det uforklarede restled, ligger nøglen i organisering, kompetencer, digitalisering eller innovation. Forudsætningen er konsistente opgørelser fra år til år.

Valget mellem metoderne afhænger af spørgsmålet. Vil man følge sin produktivitet pr. arbejdstime, rækker BVT pr. arbejdstime; vil man vide, om fremgangen kommer fra mere kapital eller bedre organisering, kræver det vækstregnskabet.

Når output ikke har en markedspris: mængder og kvalitet i den offentlige sektor

I stedet for at antage, at den offentlige produktivitet er uændret fra år til år, ser Danmarks Statistik nu på, om mængderne af for eksempel hofteoperationer stiger mere end de ressourcer, der bruges på operationerne. Ifølge DI har Danmarks Statistik med den metode fundet, at det offentlige forbrug de seneste 15 år realt er steget med 0,4 procent om året mere end udgifterne.

DI peger på, at det offentlige forbrug er på mere end 600 milliarder kroner årligt. Metoden viser, hvordan man kan måle produktivitet, når output ikke har en markedspris: Man opstiller mængde- og kvalitetsindikatorer for det leverede og holder dem op mod de anvendte ressourcer. DI's artikel nævner både antallet og kvaliteten af operationer som bidrag til målingen.

Konsekvensen er, at produktivitetsmåling i offentlig sektor ikke kan læses som et regnskabstal alene; den bygger på valg af indikatorer, vægtning og kvalitetsjustering. For private virksomheder er læren den samme: Internt leverede ydelser uden markedspris bør opgøres med en mængde- og kvalitetsindikator, hvis man vil vide, om produktiviteten stiger, i stedet for at antage et fast output.

DI's politisk-økonomiske chef Morten Granzau Nielsen vurderer et scenarie for 2030. Hvis den opgjorte merproduktivitet i det offentlige forbrug på knap 0,4 pct. i gennemsnit om året kan fastholdes frem mod 2030, vil det koste 6¼ mia. kr. at levere samme service per bruger frem for 21¼ mia. kr.

En tredje tilgang er mængde- og kvalitetsindikatorer, som bruges, når output ikke har en markedspris. Hofteoperationer er det konkrete eksempel: stiger mængden mere end de anvendte ressourcer, stiger produktiviteten. Samme greb kan en virksomhed bruge på interne ydelser.

Produktivitet i det offentlige forbrug: 0,4 % årlig realstigning

Offentlige datakilder: Danmarks Statistik, CVR og erhvervsdata

Danmarks Statistik er Danmarks statistikmyndighed og den centrale myndighed for dansk statistik. Myndigheden indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund og producerer og formidler uafhængig statistik og data. I Dansk Erhvervs undersøgelse nævnes Danmarks Statistik og CVR som eksempler på offentlige datakilder, som virksomheder bruger.

Danmarks Statistik offentliggør produktivitetstal på dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/produktivitet med definitionen BVT i kædede værdier pr. arbejdstime. Siden kan bruges som offentligt referencepunkt for en virksomheds egen opgørelse.

Danmarks Statistik har en side om adgang til erhvervsdata, der giver overblik over, hvem der kan få adgang til erhvervsdata fra Danmarks Statistik, og hvilke muligheder der er for at søge dispensation for adgang. Virksomheder, der vil bruge registerdata eller andre ikke-offentliggjorte data i produktivitetsmåling, må undersøge adgangs- og dispensationsmulighederne, mens offentliggjorte statistikker og CVR-oplysninger kan bruges direkte som sammenligningsgrundlag.

Adgangssiden om erhvervsdata ligger på dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/projektindstilling/adgang-til-erhvervsdata. Ved spørgsmål til indberetning kan Danmarks Statistik kontaktes via myndighedens supportformular på dst.dk.

En OECD-undersøgelse fra 2019 viste, at Danmark lå nr. 27 ud af 32 lande, når det kom til at åbne og nyttegøre offentlige data. FN udnævnte i 2018 Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering, men Dansk Erhverv peger på, at Danmark klarede sig dårligt med at åbne offentlige data.

Hvordan danske virksomheder bruger data i dag

Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at 83 pct. af de virksomheder, der bruger data i dag, får data fra interne datakilder i virksomheden, mens kun 42 pct. bruger data fra offentlige kilder såsom Danmarks Statistik og CVR. Mere end 4 ud af 5 medlemsvirksomheder bruger altså internt data, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder.

Størrelse har betydning: Alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere, der bruger data, får data fra interne kilder, og 57 pct. får data fra offentlige kilder. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere bruger 70 pct. interne data, mens kun 32 pct. får data fra offentlige kilder.

Brancherne varierer også. Sundhed, velfærd og civilsamfund er den branche, hvor flest virksomheder bruger offentligt data. IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data, mens turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet for begge typer data.

For virksomheder med 0-9 medarbejdere, hvor 32 pct. bruger offentlige data, er Danmarks Statistiks offentliggjorte statistikker og CVR det letteste sted at begynde. Det kræver hverken ansøgning eller dispensation.

Brug af interne vs. offentlige data i danske virksomheder

Brancher med højest brug af offentlige data

Metodevalg og sammenlignelighed: IT-investeringer som eksempel

Forskellige kilder kan give forskellige tal for samme størrelse. Ifølge Danmarks Statistik er it-investeringerne strukturelt lavere end ifølge andre kilder, og hvilken metode der er bedst, er et åbent spørgsmål.

En virksomhed, der sammenligner sin egen it-investeringsprocent med offentlige tal, skal derfor først undersøge, om kilden måler det samme. Hardware, software, egenudviklet software, databehandling og leasing kan være med eller ikke med, og værdiansættelsen kan være forskellig.

Når produktivitetsmålingen bygger på it-investeringer eller andre input, bør virksomheden dokumentere metode og forbehold: hvilke aktiver tælles med, hvordan de værdiansættes, hvilken prisindeksering der bruges, og om tallene er sammenlignelige med den offentlige statistik. Ellers kan forskellen mellem to tal let fortolkes som en produktivitetsforskel, selv om den skyldes metodevalg.

Det samme gælder valg af outputmål og arbejdstimer. Skifter man definition undervejs, kan man ikke følge udviklingen over tid. En konsekvent tidsserie med skriftligt dokumenterede antagelser er mere brugbar end et enkeltårstal fra en anden kilde.

Fra offentlige data til innovation og bedre beslutninger

Dansk Erhverv peger på, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre virksomheder mere innovative. I en tidligere undersøgelse svarede 37 pct. af iværksættere, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative.

For produktivitetsmåling betyder det, at offentlige data kan indgå som beslutningsgrundlag på flere måder: som benchmark for egen produktivitet, som grundlag for at identificere markeder og kunder, og som input til at vurdere, hvor ressourcer gør mest nytte. Hvis kun 42 pct. af de databrugende virksomheder bruger offentlige kilder, er der et uudnyttet potentiale i at trække Danmarks Statistiks og CVR's data ind i den løbende opfølgning.

Samtidig viser metodeusikkerheden om it-investeringer, at offentlige data ikke bør bruges ukritisk. Den praktiske tilgang er at kombinere interne data med offentlige kilder, dokumentere metode og forbehold og følge udviklingen over tid, så produktivitetsmålingen bliver et redskab til beslutninger frem for et enkeltstående tal.

En praktisk rækkefølge er: vælg metode – BVT pr. arbejdstime eller vækstregnskab – hent benchmark i Danmarks Statistiks produktivitetstal, og brug CVR som sammenligningsgrundlag. Registrér arbejdstimer og kapitalapparat løbende, og skriv antagelserne ned, så tidsserien er konsistent.

Trin for produktivitetsmåling i danske virksomheder

Fordeler og udfordringer ved brug af offentlige data