Branchenormer og nøgletal: databrug uden ranglister

Sæt rammen for branchenormer og nøgletal uden ranglister

Branchenormer og nøgletal viser udvikling over tid og giver kontekst for, om et tal er højt eller lavt i jeres branche. De kan sjældent bære en rangliste.

I Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse får 83 pct. af de virksomheder, der bruger data i dag, data fra interne kilder, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR.

Når datagrundlaget varierer mellem virksomheder, kan en rangliste afspejle forskelle i datatilgang og måleressourcer lige så meget som forskelle i præstation. Derfor skal sammenligningen tage højde for, hvad og hvordan der måles.

Rækkefølgen er omvendt af en rangliste: Først fastlægges beslutningen, hvem der skal handle, og hvilke spørgsmål tallene skal besvare. Indikatorerne vælges bagefter.

Et brugbart målbillede har få indikatorer. Hver indikator skal kunne føres tilbage til en beslutning, et defineret datagrundlag, en fast målefrekvens og en navngivet ansvarlig. Kan et tal ikke udløse handling, hører det i baggrundsmaterialet — ikke i ledelsesrapporten.

Metoden er en sekvens: beslutning, spørgsmål, datametode, nøgletal, ansvarlig og målefrekvens. Derefter sammenlignes tallet med en segmenteret norm — ikke med en rangliste.

Den konkrete danske pejling på databrug er 83 pct. for interne kilder og kun 2 ud af 5 for offentlige kilder. Tallene viser, hvilke datakilder virksomheder bruger, ikke deres økonomiske eller operationelle resultater.

Tallene beskriver databrug blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, ikke en placering af virksomheder efter resultater. Brug dem som pejlemærker for datakilder, ikke som normtal for økonomiske nøgletal.

Byg et evalueringsdesign, der kan sammenligne jer med branchen

Miljøstyrelsens evaluering fra 2010 af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn beskriver en fremgangsmåde, der kan overføres til intern sammenligning.

Succeskriterierne blev brudt ned i relevante og mere operationelle spørgsmål og underspørgsmål. En evalueringsmatrix operationaliserede dem med kolonnerne evalueringsspørgsmål, underspørgsmål, eksempler på stillede spørgsmål og datametode.

Et overordnet mål som »vi vil være mere effektive end branchen« skal derfor nedbrydes. I eksemplet blev spørgsmålet om virksomhedernes vurdering af egenkontrol brudt ned til underspørgsmål: I hvilket omfang baserede tilsynet sig på data fra virksomhedens egenkontrol, og blev der brugt andre ikke-myndighedsbestemte datakilder? Hvert underspørgsmål fik en datametode, før indsamlingen begyndte.

Før indsamlingen begynder, bør I kontrollere, at spørgsmålene kan besvares med den valgte datametode. Hvis ikke, justeres spørgsmål eller metode, så matrixen fortsat hjælper med at besvare succeskriteriet.

Evalueringen kombinerede spørgeskemaer, telefoninterviews og workshops. Når flere metoder belyser samme spørgsmål, kan resultaterne sammenholdes, og uenighed mellem dem kan give anledning til nærmere undersøgelse.

Fremgangsmåden er beskrevet i »Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2010 – Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn«, kapitel 2. Her beskrives arbejdet med evalueringsspørgsmål, matrix og valg af datametoder, før dataindsamlingen gennemføres.

For et nøgletal betyder matrixen, at definitionen skal ligge fast, før tallet indsamles. Er spørgsmålet uklart, kan tallet ikke sammenlignes med branchen, uanset hvor præcist det er målt.

For hvert nøgletal gentages matrixen: Evalueringsspørgsmål, underspørgsmål, eksempel på stillede spørgsmål og datametode. Definitionen låses, før tallet indsamles, og datametoden vælges, før sammenligningen begynder.

Kombinér interne tal med offentlige datakilder

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at 83 pct. af de virksomheder, der bruger data i dag, får data fra interne kilder, mens kun 2 ud af 5 bruger offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR. Dansk Erhverv peger på, at der er et stort potentiale i at øge brugen af offentligt data.

Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv offentliggøres i Statistikbanken. Den viser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på firmaniveau og arbejdsstedsniveau (dst.dk).

En OECD-undersøgelse fra 2019 placerer Danmark som nr. 27 ud af 32 lande med at åbne og nyttegøre offentlige data. FN udnævnte i 2018 Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering.

Regnskabsstatistikken indeholder regnskabsposter som omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Branche, ejerform, størrelsesgruppe og geografi er fordelingsvariable, som kan hjælpe med at finde relevant kontekst for virksomhedens egne tal (dst.dk).

Dansk Erhverv offentliggjorde analysen i april 2024 under titlen »Kun 2 ud af 5 virksomheder bruger offentligt data«. De 83 pct. og 42 pct. er analysens to hovedtal.

I kan måle andelen af jeres beslutningsgrundlag, der kommer fra interne kilder, op mod 83 pct., og andelen fra offentlige kilder op mod 2 ud af 5. Afvigelsen siger noget om jeres datagrundlag, ikke om jeres resultater.

For et nøgletal betyder det, at I først vælger den interne kilde, der ejer tallet, og derefter den offentlige kilde, der giver konteksten. Sammenligningen bliver dermed en afvigelse fra en norm, ikke en placering i en rangliste.

Brug af interne og offentlige data blandt danske virksomheder

Segmentér databrug efter branche og virksomhedsstørrelse

Blandt virksomheder med mere end 250 medarbejdere, der bruger data, får alle data fra interne kilder, og 57 pct. får også data fra offentlige kilder (Dansk Erhverv).

Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere får 32 pct. data fra offentlige kilder (Dansk Erhverv). Brug størrelsesgruppen som sammenligningspunkt frem for at holde virksomhedens databrug op mod et samlet gennemsnit.

Databrugen varierer også med branche. Sundhed, velfærd og civilsamfund bruger i høj grad både internt og offentligt data, mens transport- og detailvirksomheder i lavere grad bruger begge dele.

IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under.

En branchenorm er ikke én fælles målestok. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at brugen af datakilder varierer med både virksomhedsstørrelse og branche, så vælg sammenligningsgruppe, før I vurderer jeres tal (Dansk Erhverv).

For databrug kan Dansk Erhvervs branche- og størrelsesopdelinger give et sammenligningspunkt. For regnskabstal kan I finde Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv i Statistikbanken og undersøge de fordelinger efter branche og størrelsesgruppe, som statistikken tilbyder (Dansk Erhverv; dst.dk).

Dansk Erhvervs analyse viser forskelle mellem brancher i brugen af interne og offentlige data. Hvis virksomhedens branche ikke svarer til analysens brede kategorier, kan Danmarks Statistiks regnskabsstatistik fordeles efter branche og andre fordelingsvariable (Dansk Erhverv; dst.dk).

Blandt virksomheder med mere end 250 medarbejdere, der bruger data, får alle data fra interne kilder, og 57 pct. får data fra offentlige kilder. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere får 32 pct. data fra offentlige kilder; brancheopdelingen omfatter blandt andet sundhed, velfærd og civilsamfund samt transport og detailhandel (Dansk Erhverv).

For et nøgletal betyder segmenteringen, at normen først fastlægges inden for samme størrelsesgruppe og samme branchegruppe. Først derefter sammenlignes tallet som over eller under normen.

Databrug i forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper

Brug af offentlige data i udvalgte brancher

Find regnskabsdata efter branche og størrelse

Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv offentliggøres i Statistikbanken. Statistikken viser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på firmaniveau og arbejdsstedsniveau (dst.dk).

De vigtigste fordelingsvariable i statistikken er branche, ejerform, størrelsesgruppe og geografi. Brug de relevante fordelinger til at lede efter tal, der passer til virksomhedens sammenligningsgruppe (dst.dk).

Statistikgrundlaget indeholder poster som omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Vælg de poster, der belyser jeres spørgsmål, og hold virksomhedens egne tal op mod tilsvarende poster i den valgte fordeling (dst.dk).

Statistikgrundlaget bruger Dansk Branchekode 2007 (DB07) fra og med 2008, Dansk Branchekode 2003 (DB03) fra 2003 til og med 2007 og Dansk Branchekode 1993 (DB93) til og med 2002. Kontrollér, hvilken branchekode der ligger bag den årgang, I sammenligner med (dst.dk).

Statistikken omfatter ikke alle erhverv. Den omfatter blandt andet ikke landbrug, fiskeri, pengeinstitutter, forsikring og offentlig administration, så kontrollér dækningen, før I bruger den som sammenligningsgrundlag (dst.dk).

Statistikken opgør tal både på firmaniveau og arbejdsstedsniveau. Vælg det niveau, der passer til jeres virksomhed og spørgsmålet, så sammenligningen ikke blander forskellige opgørelsesniveauer (dst.dk).

Danmarks Statistik oplyser, at grundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter for virksomheder i de omfattede brancher. Aktiviteten i virksomheder, der dækker flere brancher, fordeles på de enkelte brancher (dst.dk).

Statistikgrundlaget giver mulighed for alternative fordelinger ud over de offentliggjorte tabeller. Det kan være relevant, når den opdeling, I ønsker, ikke fremgår af en offentliggjort tabel (dst.dk).

Når I vælger en sammenligningsgruppe, skal både branche og størrelsesgruppe passe til spørgsmålet. De fordelingsvariable, der faktisk findes i statistikken, sætter grænsen for, hvor præcist gruppen kan afgrænses (dst.dk).

Regnskabsposterne er grundlag for at undersøge virksomhedens tal i en branche- og størrelseskontekst. De er ikke i sig selv en færdig rangliste eller en norm, der passer ens til alle virksomheder (dst.dk).

Brug derfor statistikken til at finde relevante sammenligningsgrupper og regnskabsposter, og fortolk afvigelser ud fra virksomhedens egen situation. Målet er en brugbar reference for beslutninger, ikke en placering blandt navngivne konkurrenter.

Omsæt branchenormer og nøgletal for databrug til beslutninger

Start med en baseline på de få indikatorer, der er defineret i evalueringsdesignet, og fastlæg samtidig, hvornår de måles, og hvem der er ansvarlig. Den interne datakilde er det naturlige udgangspunkt, mens de offentlige kilder tilføjer den kontekst, der gør tallet fortolkeligt.

Læg evalueringsmatrixen til grund for hver indikator: Hvilket underspørgsmål besvarer tallet, hvilken datametode indhentes det med, og hvilken beslutning udløser et afvigende resultat? Samme disposition bruges til at beslutte, om en indsats skal justeres eller skaleres.

Kombinér de metoder, der passer til spørgsmålet. Spørgeskemaer, telefoninterviews og workshops kan belyse forskellige sider af samme evaluering; sammenhold resultaterne, og fasthold målegrundlaget over tid, så udviklingen kan aflæses som en tendens frem for som enkelttal.

Rækkefølgen er fast: beslutning, spørgsmål, datametode, nøgletal, ansvarlig og målefrekvens. Først derefter sammenlignes tallet med den segmenterede norm.

Metoden til sammenligning uden rangliste i seks trin: 1) Vælg beslutningen. 2) Nedbryd den i underspørgsmål. 3) Fastlæg datametode og definition. 4) Vælg nøgletal og ansvarlig. 5) Fastlæg målefrekvens. 6) Sammenlign med segmenteret norm som over eller under.

Brug Dansk Erhvervs pejlemærker for databrug: 83 pct. for interne kilder og kun 2 ud af 5 for offentlige kilder. Supplér med opdelingen efter størrelse og branche, og før afvigelser tilbage til evalueringsmatrixen, så de kan indgå i beslutninger om justering eller skalering.