Efterspørgselsvurdering med offentlige data: hvilke kilder findes?

Hvad offentlige data kan bruges til i en efterspørgselsvurdering

En efterspørgselsvurdering hviler typisk på fire led: en befolknings- eller virksomhedsbase, en geografisk afgrænsning, en sektorspecifik efterspørgsel og en økonomisk ramme. Offentlige data kan levere alle fire.

Da Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen lancerede Datavejviser.dk den 23. september 2022, blev spændvidden beskrevet som data “fra data om vandmiljø og energipriser til vejrdata, matrikelkort og befolkningsfremskrivninger”. Befolkningsfremskrivninger og matrikelkort kan direkte bruges til at anslå, hvor mange brugere eller hvor meget areal en given ydelse skal dække.

Vejrdata viser, hvordan en kilde kan bruges til noget andet, end den blev indsamlet til. Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen nævner, at vejrdata kan bruges til fremtidssikret byplanlægning, intelligent klimastyring af bygninger og til at forudse besøgstal og lægge vagtplaner i forlystelsesparker. Samme logik gælder i en efterspørgselsvurdering: sæt data sammen på en ny måde for at belyse et behov.

På Datavejviser.dk er der bl.a. registreret 1.520 beskrivelser under Økonomi og finanser, 480 under Befolkning og samfund, 348 under Miljø, 217 under Energi, 216 under Transport og 215 under Sundhed.

Andre kategorier er Landbrug, fiskeri, skovbrug og fødevarer; Uddannelse, kultur og sport; Regeringen og den offentlige sektor; Regioner og byer; samt Retssystem og offentlig sikkerhed. Kilderne spænder fra centrale statistikbanker over sektorportaler til forskningsdataarkiver. Valget afhænger af, hvilket led i vurderingen der mangler data.

Datavejviser: den samlede indgang til offentlige data

Datavejviser.dk blev lanceret den 23. september 2022 af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Portalen gør det muligt at søge på tværs af de datasæt, den offentlige sektor udgiver – og på tværs af myndigheder.

Ved lanceringen indeholdt portalen beskrivelser af data fra store offentlige datadistributører som Statistikbanken, Datafordeleren og Danmarks Miljøportal. Der tilføjes løbende beskrivelser af flere tilgængelige data fra den offentlige sektor.

Datavejviser indeholder kun beskrivelser af data – metadata – og links til, hvor man kan få adgang til dem. Selve dataene distribueres fortsat af fx Datafordeleren og Danmarks Miljøportal.

Portalen beskriver både data, der er helt åbne og frit tilgængelige for genbrug, og data, der er underlagt visse adgangsbegrænsninger. Vilkårene for brug af de beskyttede data ændres ikke, fordi de er beskrevet i portalen.

I praksis er Datavejviser derfor det naturlige første stop: søg efter emnet, find ud af, om datasættet findes, læs metadata, og følg linket videre til distributøren, hvor data og brugsvilkår ligger.

Antal beskrivelser i Datavejviser.dk efter kategori (september 2022)

Danmarks Statistik og Statistikbanken: befolkning, økonomi og samfund

Danmarks Statistik beskriver sig selv som den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund. Datalab på Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek kalder Statistikbanken den officielle statistikbank for Danmark og fremhæver, at der er API-adgang.

API-adgang er værd at vælge, når efterspørgselsvurderingen skal kunne køres igen med jævne mellemrum og bygge på officiel statistik frem for manuelt hentede tal.

Når aggregerede tabeller ikke er detaljerede nok, er vejen til mikrodata Danmarks Statistiks DDV App. Den er myndighedens digitale platform for adgang til mikrodata, hvor autoriserede institutioner opretter og indsender projektindstillinger.

Adgang til erhvervsdata i Danmarks Statistik omfatter pseudonymiserede erhvervsdata. Adgangen kan også gælde erhvervsdata med begrænset adgang, når betingelserne er opfyldt. Mikrodata er ikke en kilde, som en privat eller uregistreret bruger bare henter ned – en autoriseret institution skal stå bag projektet.

Adgang til mikrodata hos Danmarks Statistik

Datafordeleren og geografiske grunddata

Datafordeleren er den centrale distributør af geografiske grunddata og en af de datakilder, der beskrives i Datavejviser. I KL-publikationen “Gode grunddata til alle” beskrives det, at Datafordeleren ultimo 2013 ville distribuere data fra Kortforsyningen – landkort, matrikelkort og andre geografiske data.

Den type grunddata gør det muligt at lægge en geografisk ramme om en efterspørgselsvurdering i stedet for at regne på et areal eller et opland i hånden.

I praksis bruges landkort og matrikelkort til at afgrænse oplande og optageområder, se arealanvendelsen i et område og koble en efterspørgsel til bestemte adresser, matrikler eller områder. Datafordeleren er datadistributør, mens Datavejviser kun indeholder metadata og links. Man finder derfor beskrivelsen i Datavejviser og henter selve de geografiske data hos Datafordeleren.

Sektordata: miljø, sundhed og geodata

Danmarks Miljøportal er en af de store offentlige datadistributører, som Datavejviser beskriver data fra. Blandt de datatyper, der nævnes i forbindelse med portalen, er data om vandmiljø. Miljødata er relevante, når efterspørgslen efter en ydelse afhænger af lokale miljøforhold – fx hvor der er behov for indsatser knyttet til vandmiljø i et bestemt opland.

Tre andre sektorportaler supplerer billedet. Dataforsyningen beskrives som et sted for geografiske data, hvor man kan finde informationer om data, se data på kort, hente webservices og downloade data. Geodatastyrelsen leverer stedbestemt information om havet og fast ejendom. eSundhed.dk leverer statistiske data om sygdomme og danskernes sundhed.

En vurdering af efterspørgslen efter en sundhedsydelse kan bygge på statistiske data fra eSundhed.dk, få sin geografiske afgrænsning fra Dataforsyningen eller Geodatastyrelsen og sin befolkningsbase fra Danmarks Statistik. En miljørelateret vurdering kan tilsvarende kombinere data om vandmiljø med landkort og matrikelkort for at afgrænse det område, efterspørgslen vedrører.

Erhvervs- og virksomhedsdata: Virk og Danmarks Statistik

Virk data beskrives i Datalab som et sted, hvor man kan finde oplysninger om alle registrerede virksomheder i Danmark og Grønland. Den kilde bruger man, når efterspørgslen er erhvervsrettet. Man skal vide, hvilke virksomheder der overhovedet findes i et område, før man vurderer, hvor mange der kan forventes at efterspørge en vare eller service.

Erhvervsdata hos Danmarks Statistik har et andet detaljeringsniveau og en anden adgangsvej. Her findes pseudonymiserede erhvervsdata, herunder erhvervsdata med begrænset adgang.

Adgang forudsætter, at betingelserne er opfyldt gennem en autoriseret institution og en projektindstilling i DDV App. Arbejdsdelingen bliver derfor ofte: Virk til at identificere virksomhederne og deres placering, Danmarks Statistiks data til at belyse erhvervsmæssige mønstre og økonomi på et niveau, der kræver særlig adgang.

Åbne data fra myndigheder og biblioteker

Open Data DK beskrives som åbne datasæt fra flere danske myndigheder. Datalab på Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek fungerer som en tværfaglig indgang, der samler links til kilder opdelt på områder som Generel, Humaniora, Jura, Naturvidenskab, Sundhedsdata og Samfundsvidenskab. Den type portal bruger man, når de centrale registre ikke dækker det lokale eller det emnemæssige behov.

Folketingets åbne data er også en del af billedet. e-Folketingstidende beskrives som et sted, hvor man kan finde beslutninger, henvendelser og erklæringer fra Folketinget. Dansk Demografisk Database fra Rigsarkivet giver mulighed for at søge i folketællinger efter oplysninger om enkeltpersoner eller familier.

Politiske dokumenter kan bruges til at identificere prioriterede indsatser og krav, der skaber efterspørgsel. Folketællingsdata kan give en historisk befolkningsbase for et lokalt område.

Disse kilder supplerer de centrale registre ved at være lokale, regionale eller tværfaglige – de kan tilføje et datasæt om en kommune, et emne eller en periode, som hverken Statistikbanken eller en sektorportal dækker.

Forskningsdata og dataarkiver

Når den offentlige statistik ikke dækker behovet, er vejen videre til forskningsdata. DataCite Commons beskrives som den førende globale nonprofitorganisation, der leverer DOI'er til forskningsdata, og på siden kan man søge i datasæt, der ligger på forskellige dataarkiver.

re3data.org er en global registrering af forskningsdataarkiver, der dækker arkiver fra forskellige akademiske discipliner. Den bruges til at finde frem til det rette arkiv, hvorefter DataCite Commons kan bruges til at finde de enkelte datasæt.

For danske forhold er Library Open Access Repository (LOAR) ved Det Kongelige Bibliotek relevant. Det er et åbent data repositorium, der blev etableret i 2016 som en service til lagring og adgang til danske forskningsdata.

Dataarkiverne giver adgang til datasæt fra forskellige fagområder. Det er nødvendigt, når målgruppen eller emnet er så snævert, at officiel statistik ikke går ned i den nødvendige detaljeringsgrad.

Sådan vælger og kombinerer du kilderne

Vælg først kilde efter geografi og målgruppe. Skal vurderingen afgrænses til et opland eller en matrikel, er Datafordeleren og geodata fra Dataforsyningen og Geodatastyrelsen de naturlige udgangspunkter.

Er målgruppen virksomheder, giver Virk data oplysninger om registrerede virksomheder i Danmark og Grønland. Er målgruppen borgere eller patienter, leverer Danmarks Statistik officiel statistik, mens eSundhed.dk giver statistiske data om sygdomme og danskernes sundhed.

Afklar derefter sektoren. Læg kun de nødvendige kilder oveni hinanden: miljødata fra Danmarks Miljøportal, politiske dokumenter fra Folketingets åbne data og lokale datasæt fra Open Data DK.

Forskningsdata kan hentes via re3data.org, DataCite Commons eller LOAR, hvis ingen af de øvrige kilder dækker behovet.

Tjek altid adgangsniveauet, før du bygger videre. Datavejviser beskriver både data, der er helt åbne og frit tilgængelige for genbrug, og data med visse adgangsbegrænsninger. Vilkårene for de beskyttede data ændres ikke af, at de er beskrevet i portalen.

Mikrodata hos Danmarks Statistik kræver en autoriseret institution og en projektindstilling i DDV App. Adgang til erhvervsdata kan være begrænset.

Husk også, at Datavejviser kun indeholder metadata og links – selve dataene skal hentes hos distributøren, fx Datafordeleren eller Danmarks Miljøportal. Der tilføjes løbende beskrivelser af flere tilgængelige data, så et genopslag kan give nye kilder.

Sammenligning af kilder til efterspørgselsvurdering med offentlige data